RØDT OG SORT.

Den 21. marts 1994

''Jeg ville ønske, jeg snart kunne tage til Argentina og se fodbold derovre. Jeg vil se en kamp med Boca eller River.''
''Eller Newell's,'' tilføjer Lionel Messi med lav stemme. Messi forpasser ikke en eneste mulighed for at bekræfte sin lidenskab for holdet i rødt og sort. Selv i en samtale med den tidligere anfører for Real Madrid ved en offentlig begivenhed ender han med at nævne det hold, han elsker. Det er, hvad man kunne forvente. Kærligheden til Newell's ligger til familien. Hans far Jorge, spillede på holdet fra han var 13 år, og indtil han skulle aftjene sin værnepligt. Han var midtbanespiller med et godt blik for spillet, mere defensiv, men han nåede aldrig at blive professionel. Rodrigo kom på deres fodboldskole, da han var 7 år, og Matías fuglte i hans fodspor. Messi kommer direkte fra Grandoli i begyndelsen af 1994. Klubbens talentspejdere har hørt om ham. De har bedt hans brødre om at tage ham med for at finde ud af, om han virkelig er så fantastisk. På den måde ender den yngste Messi-bror med at spille otte kampe på lige så mange forskillige pladser i minipitrækkerne i løbet af næsten en måned, om eftermiddagen og om aften. Det er en intensiv test, hvor han ikke svigter. Trænerne for Newell's anser ham for at være et fænomen, og de foreslår, at han bliver optaget på fodboldakademiet Malvinas, hvor de mindste spillere bliver trænet. Han er endnu ikke fyldt 7 år. Lederne af klubben er nødt til at tale med forældrene, men tilsynladende er der ikke noget problem fra familiens side. ''Faren kom og sagde til mig: 'Jeg tager ham med til Newell's,''' husker Salvador Aparicio, den gamle træner i Grandoli. ''Hvad kunne jeg sige til ham? Okay ... Tag ham med.'' Og således bliver Lionel Andrés Messi den 21. marts 1994 indskrevet med medlemsnummer 992.312 i Club Atlético Newell's Old Boys. Men der går seks år, seks ungdomsrækker og næsten 500 mål, før Messi får æren af at optræde i den lokale presse La Capital, for første gang. Lille Messi fangede mediernes opmærksomhed, blandt andet på grund af sine tricks med bolden. Under træning og før kampene jonglerede han med bolden på fødderne, uden at den nogensinde rørte jorden. Det var noget, selv klubbens direktører lagde så meget mærke til at han flere gange i løbet af kort tid blev sat til at underholde publikum i pausen af førsteholdets kampe. I højtalerne meddelte de, at nu kom drengen Messi , og ham kom ned fra tribunen og stillede sig i midtercirklen, hvor han lavede sine tryllerier med bolden. Det var et syn, som mange af 'de spadalske' stadig husker. Det er det første minde, de har om drengen, der en dag skulle blive kendt som Lionel Messi. ''Han var fantastisk,'' husker Ernesto Vecchio, den gamle hjælpetræner i Newell's, mens han står i sit værksted blandt gamle amerikanerbiler. ''Han havde blik for spillet, han var hurtig på de første mester, han kunne tæmme bolden og afleverede perfekt til sine medspillere, men frem for alt kunne han udradere modstanderne. Engang spillede vi på Malvinas-stadionet, hvor målmanden gav bolden til ham nede ved feltet, og han driblede hele vejen op til modstandernes mål og scorede en fantastisk mål. Man behøvede ikke lære ham noget som helst. Hvad kan man lære en spiller som Maradona eller Pelé? Det eneste, træneren skal gøre, er at rette nogle småting.'' Vecchino var træner for Messi, fra han var 9 til 11 år, og han har mange minder fra de to år. Eksempelvis Balcarce-turneringen, hvor Newell's årgang '87 vandt foran hold som Boca, Independiente og San Lorenzo. Lautaro Formica, der var forsvarsspiller på holdet, hævder, at de aldrig havde noget at lave i forsvaret: ''Bolden nåede aldtig ned til os. Jeg kan huske, at Rodas og Messi i fællesskab knuste modstanderne. Når Messi havde bolden, opgav modstanderne nærmest at gøre noget. Nogle gange kedede vi os ret meget nede i forsvaret.'' Gustavo Ariel Rodas, også kaldet Billy, var holdets anden stjerne og Messis modsætning. Eller i hvert fald beviset på, at naturtalent ikke er en garanti for succes. Billy, der er årgang '86, var en offensiv midtbanespiller med en imponerende teknik. Han er også fra Rosario, født i et lille hus i et slumkvarter. Som 14-årig var han reserve på Newell's førstehold og havde fået sit første barn. Inden han var fyldt 16 år, havde han fået sin debut i 1.division, og alle spåede ham en stor fremtid. I dag har han to børn, han skal forsørge, men er fortabt. '' Det sker med mange spillere, der kommer fra slumkvartererne, fra fattigdom,'' fortæller Vecchio. ''Fodbolden hjælper dem ud af elendigheden, men senere, hvis det ikke kører for dem, vender de tilbage til slummen og ender i et misbrug af alkohol og stoffer. Den afgørende forskel er uddannelse. Hvad angår Leo, så har han en far og en mor, der har fulgt ham og hjulpet ham til at blive den, han er. jeg tror meget på familliens betydning for en fodboldspillers succes.'' Ernesto Vecchio har stadig tid til at fortælle en sidste anekdote, den bedste af dem alle: ''Vi spillede mod Torito, en klub fra vores turnering. Leo var syg, og jeg ville ikke tvinge ham til at spille, så jeg holdte ham ude på bænken. Det var kun få minutter til slutfløjtet, og vi var bagud 1-0, så gik jeg over til Leo og sagde: 'Har du lyst til at spille?' Han sagde ja. Han varmede op, og lige inden han skulle ind, råbte jeg til ham: 'Vind kampen for mig!' Og det gjorde han så. I løbet af fem minutter lavede han to mål og sikrede os sejren.'' Der var ikke noget usædvanligt i det, efter 'Loppen' scorede omkring 100 mål per sæson fordelt på mesterskaber, turneringer og venskabskampe. I 2000 er det sidste gang, den 13-årige Messi spiller i drengerækken med Maskinen fra '87 under ledelse af Adrián Coria. De vinder på Bella Vista Stadion, hvor førsteholdet træner. Det er så dette tidspunkt, to uger før afrejsen til Barcelona, at La Capital trykker det første interwiew på to sider med ''Lionel Andrés Messi, en lille 'spedalsk', der kan det hele.'' Artiklens indledning lyder: ''Han spiller i drengerækken og er holdets spilfordeler. Han er ikke blot en af de mest lovende 'spedalske' drenge, han har også en stor fremtid foran sig, fordi han på trods af sin højde kan drible forbi én, forbi to, finte alle forsvarsspillerne og score mål. Men frem for alt har han det sjovt med bolden.''

Derefter følger en lang række spørgsmål. Her er nogle af hans svar.


Idoler:                                       Min far og min gudfar, Claudio.
Yndlingsspiller:                       Min bror og min fætter.
Yndlingshold:                          Newell's
Hobby:                                     Lytte til musik.
Yndlingsbog:                           Bibelen.
Yndlingsfilm:                          Baby's Day Out.
Et studie:                                 Idrætslærer.
Et mål på kort sigt:                At blive færdig med skolen.
Et mål på lang sigt:                At spille på førsteholdet.
Bedste øjeblik:                       Da vi vandt ligaen for drengehold.
Værste øjeblik:                      Da min bedstemor døde.
En drøm:                                At spille på Newell's førstehold.
Et minde:                               Bedstemor 1. gang tog mig med til en fodboldskamp.
Ydmyghed:                            Det bør man aldrig miste som menneske.
Hvad betyder Newell's i dit liv?:            ALT, det er det største.